Ergonomiske drivringe for maksimal fremdrift

En drivring driver, som navnet antyder, kørestolen frem, og det er således ikke uden betydning, hvilken drivring du vælger. Videnskabelige undersøgelser indikerer, at valget af drivring har stor indvirkning på den fremdrift, som brugeren opnår under kørslen. Valget af drivring er meget  inidviduelt, men overordnet kan man sige, at man med en ergonomisk drivring opnår en mere effektiv kontaktflade (op til 130%) og bedre kraftoverførsel (op til 80%) end med en konventionel drivring.

Kraftfuld fra hånd til hjul – skånsom mod muskler og led
Hos Kørestolseksperten har vi valgt at satse på drivringe fra tyske Carbo Life, som producerer brugervenlige og ergonomiske drivringe af høj kvalitet. Fælles for drivringene er, at de sikrer optimal kraftoverførsel fra hånd til hjul og maksimal kontrol og øget effekt, hvilket igen giver mindre belastning af muskler, sener og led. Drivringene fra Carbo Life findes i flere størrelser, udformninger, materialer og med forskellig belægning til såvel paraplegikere og tetraplegikere.

Se og download oversigten over de forskellige drivringe her.

Drivringe for paraplegikere

Gekko

Lav vægt, integreret silikonerem, til brugere med normale til store hænder.

Gekko S

Lav vægt, integreret silikonerem, til brugere med små hænder.

Curve

Kontrolleret greb ved brug af selv få kræfter, til små hænder.

Curve L

Kontrolleret greb ved brug af selv få kræfter, til normale eller store hænder.

Drivringe for tetraplegikere

Curve TETRA-GRIP

Antiskrid belægning for sikker kørsel, skånsom for muskler og led, til alle håndstørrelser.

Curve L TETRA-GRIP

Antiskrid belægning for sikker kørsel, skånsom for muskler og led, til normale og store hænder.

QUADRO

Stor gribeflade og antiskrid belægning for effektiv fremdrift og kontrol, for tetraplegikere uden triceps funktion.

Back to top